Jonas

Når ikke jeg er på jagt, eller har for travlt med at nyde billederne fra mine vildtkameraerne, så har jeg valgt at rette mit livs kur mod naturen. Jeg skal til september 2021 læse til skov og landsskabs ingeniør på Københavns Universitet. Dette betyder at jeg lige nu er ved læse biologi et niveau.

Men der er ingen tvivl om at Jagtogudeliv.dk er mit hjertebarn, jeg skal love for at med de timer jeg har lagt i dette projekt er dybt forpligtet og det er til min store begejstring at jeg kan sige at jeg er en del af dette koncept.

Jagten har altid været en del af mit liv, men det er desværre få mennesker der har tiden til at nyde vores ynglings beskæftigelse hele tiden, præcis derfor er jeg så begejstret for at vi lever i en tid hvor det er muligt at få en smule af jagt med sig hverdag.
Det er nemlig en glædelig overraskelse hver gang telefonen vibrere og det er ens vildtkamera der tikker ind med et billede.

Mange jægere kender til at det kan være svært at stå op 1, 2, 3 timer op før solen står op. Men jeg kan af erfaring fortælle at der ikke findes større motivator ind lige at se at bukken eller hjorten har været et smut forbi dit kamera natten over.

Johan

Når jeg ikke opsætter vildtkameraer, læser jeg til dagligt på Syddansk Universitet, hvor jeg er i gang med en Bachelor i Erhvervsøkonomi. Derfor var det også nærliggende at jeg gennem salget af vildtkameraer kan styrke mine kompetencer når det kommer til regnskab, salg og marketing. Dog giver salget af vildtkameraer, og opstarten af Jagt&Udeliv mig også andre glæder, som jeg er sikker på at andre jægere vil være enig med mig i.

Det er nemlig et fåtal af jægere, specielt i Danmark, hvis primære profession er netop jagten, hvorfor det kan være svært og tidskrævende at praktisere denne hobby. Her har salget af vildtkameraer, og faktisk også denne pakkeløsning vi udbyder, givet mig en endnu større nytteværdi af det jagtområde hvor jeg sætter mig ud, når jeg en sjælden gang kan snige mig ud af en morgen forelæsning.

Men igen, og det her ordsprog har vi, Jonas og jeg, grint af mange gange: Det er bedre at sidde i skoven og tænke på Gud, end at sidde i kirken og tænke på jagt – vi er i hvert fald mere end enige i budskabet. Men når jeg ikke kan komme afsted på jagt, får jeg stadigvæk jævnlige opdateringer fra stykket, hvilket giver mig en ro i maven. Dyrene er der, og næste gang jeg tager afsted, får jeg den store hjort.

Selv har jeg ikke haft forældre, der var jagttegnsløsere. Dette kan til tider være en hæmsko i forhold til jagten, men heldigvis for mig har jeg en onkel, der ikke var sen til at introducere mig for jagtens luner. Mit første minde fra en jagttur var en kold december morgen iført flyverdragt hvor undertegnede, sammen med min tvillingebror og onkel, traskede ud over den midtjyske hede.

Jagten i sig selv resulterede i en kronhjort, hvor vores onkel insisterede på at to 4-årige snildt kunne bidrage til at brække og forlægge sådan et stort dyr. Jeg husker tydeligt, at processen i sig selv ikke var specielt behagelig, men at respekten for hvad naturen havde kastet af sig i form af en uforglemmelig oplevelse og noget lækkert kød, var hvad der var i højsædet for os alle tre – og det er det stadig i dag, 17 år senere.